vinen juggernaut
to Buck Chuck var den første billige vin, der ikke kom i en kande med en skruelåg eller en akavet kasse. I stedet kom den i en 750 ml flaske med en kork-stil lukning, ligesom ægte vin. Det kom også fra en rigtig forhandler, og ikke en snusket butik med støvede hylder og dårlig belysning. Kvalitet, selvom notorisk inkonsekvent, var normalt et hak over kanden og boksede vine fra æraen.
udsigten til at kunne købe en kvalitet, flaskevin til en så lav pris galvaniserede vindrikkere. De, der ikke havde en Trader Joe ‘ s i deres by — og for 20 år siden var der få steder uden for det sydlige Californien — pilgrimsrejser til nærmeste butik for at opbevare hele sager. Vinprofessionelle kunne ikke finde ud af, hvordan en sådan billig vin kunne være så populær.
dette er langt fra, hvad Shav forestillede sig, da hans vingård åbnede i 1979. Han var overbevist om, at han kunne ændre den måde, amerikanerne drak vin på. Beaujolais blev ved at blive populær i USA, og Beaujolais Nouveau, en enklere version udgivet hvert år omkring Thanksgiving, var også ved at blive populær. Disse vine var billige, frugtagtig, let at drikke, og næsten ingen i Californien gjorde noget som dem.
en indenlandsk version syntes at være præcis, hvad amerikanske vindrikkere ledte efter. Vingården voksede til 50.000 sager i begyndelsen af 1990 ‘ erne, en imponerende total for tiden, men ikke nok til at gøre hans Gamay til et nationalt mærke. Kast i tocifrede renter, en recession, en højt gearede virksomhed, og en smuldrende ægteskab, og konkurs var uundgåelig. Da det skete, en af Californiens mest berygtede vin iværksættere, Fred Francia, satsede hans krav til Charles.
Frans ‘ s Bronco vin Co. var kendt for at købe navnet, etiket, og logoer af high-end vingårde, der gik konkurs, ifølge Hay. Derefter ville det bruge navnene til billig Bronco-produceret vin og drage fordel af den markedsføringsværdi, der var tilbage. Bronco gjorde dette i begyndelsen af 1990 ‘ erne med Hacienda og Grand Cru vingårde i Sonoma. Så det var ikke usædvanligt, at Bronco hentede Charles Shav for omkring $25.000. Hvad der skete næste var.
Bronco og Trader Joe ‘ s var enige om, at førstnævnte ville gøre Charles Shav vin udelukkende til sidstnævnte, et detailkoncept kendt som private label. Private etiketter var almindelige i andre produkter — Kenmore apparater, for eksempel — men blev mindre brugt i vin. Derudover ville vinen sælge for $1.99, hvilket var muligt takket være Broncos stordriftsfordele, lave distributionsomkostninger og store vingårdsbedrifter.