Podcast Episode 070: undervisning verden til at lytte med Evelyn Glennie
TV vis vært:
din ambition er at lære folk at lytte på en måde.
Evelyn Glennie:
nå, det er faktisk en ambition. Men vi har alle mulighed for at gøre det hver eneste dag i vores liv, det gør vi virkelig. Vi har en tendens til at føre vores liv, hvor vi kigger nedad i øjeblikket på vores mobiltelefoner eller på vores computere. Der er nogen der. Men ja, det er vigtigere. Og vi mangler, ikke kun den mundtlige opmærksomhed, men at lytte handler om at se på en person. Og Thomas nævnte om at se på en værter øjne. Godt, jeg kan slags forstå, at fordi pludselig, hvis du sætter solbriller på, jeg ville ikke være i stand til at læbe læse dig helt så let som jeg gør nu. Så hele billedet ændres. Så, dine øjne og enhver form for lille rynke eller en ændring af udtryk er meget vigtig for mig.
TV vis vært:
og du nævnte, at du Læbe læse, fordi det er faktisk, hvad du gør. Og det er svært at tro, når man taler til dig, fordi du gør det meget godt. Men faktum er, at du begyndte at miste din hørelse, da du var otte år gammel?
Evelyn Glennie:
Mm-hmm.
TV vis vært:
og hvad skete der?
Evelyn Glennie:
Nå, jeg havde fåresyge, og så forværredes ørernes nerver. Så da jeg var 12, var jeg afhængig af høreapparater. Og hvad jeg fandt var, at lyden blev boostet enormt, men jeg havde ikke kontrol over lyden. Jeg vidste ikke, hvor lyden kom fra. Så det var ikke så meget, at jeg ikke kunne høre lyd. Jeg hørte næsten for meget af det. Og jeg kan huske, da jeg gik i gymnasiet, og jeg spillede allerede klaver. Men jeg antager, at lyden måtte komme gennem ørerne. Og da jeg blev introduceret til skoleorkesteret, så jeg percussionssektionen. Og jeg tænkte, det er slags spændende, fordi nogle instrumenter er små, nogle er store. Nogle mennesker står op for at spille, nogle mennesker hænger ned for at spille ting. Og jeg troede, jeg ville være en del af det. Det er jeg ret nysgerrig efter. Nu kunne de have sagt, det tror jeg ikke. Døve, Musik, Nej, de gifter sig slet ikke. Men det gjorde de. Og min percussionlærers nysgerrighed, hvor han troede, at nysgerrighed vil drive dig i en retning. Han sagde: “Evelyn, ville du være i stand til, Evelyn, “ville du være i stand til at høre mere, hvis du tog dine høreapparater af?”Nu troede jeg selvfølgelig, at han landede fra Mars, virkelig. Jeg mener, hvilket spørgsmål at stille. Selvfølgelig vil jeg ikke høre mere. Han gentog spørgsmålet. Og jeg tog min tid, og jeg tænkte, giv det en chance. Jeg tog mine høreapparater af, Han ramte en tromme. Og han sagde: “Evelyn, Hvor kan du mærke den lyd?”Og jeg tænkte, Hvor kan jeg føle den lyd. Pludselig måtte hele min krop stoppe og virkelig være tålmodig for at lytte til den lyd. Så lyden virkelig slags det sivede gennem kroppen, og ikke bare komme gennem ørerne, som jeg troede, det ville være. Så den strejke, den første påvirkning kom gennem øret. Men resonansen blev derefter følt gennem kroppen. Det var bare en kæmpe åbenbaring for mig. Det ændrede mit liv fuldstændigt.
Oscar Trimboli:
Dame Evelyn Glennie, er en internationalt anerkendt skotsk percussionist, der er på jagt efter at få folk til at lytte til sig selv først og derefter lytte til hinanden. Du kan forstå, hvorfor jeg ville blive tiltrukket af en samtale med Evelyn, alt om båndlytning. Hvad jeg elsker ved denne diskussion er, men hvorfor Evelyn taler om at lytte med en sådan nuance, med en sådan lidenskab, med en sådan farve. Denne samtale er tilgængelig på lyd, og den er også tilgængelig i video med billedtekst for at sikre, at den er tilgængelig for så mange mennesker som muligt. Evelyn var en af de virkelig tidlige pionerer omkring TED Talks. Helt tilbage i 2003 talte hun i 32 minutter i sin TED Talk. Og det er værd at hver eneste af de 32 minutter. Hun havde ingen regler dengang omkring 80 minut TED-samtaler eller kortere. Og hendes tale handler om, hvordan man virkelig lytter til andre mennesker. Og som et resultat har næsten 6 millioner mennesker hørt hendes TED-tale.
Evelyn Glennie:
men alligevel er det bare dejligt at se sådan en fuld sæde.
Oscar Trimboli:
hvilken ekstraordinær arv og bidrag til musikens fremtid til orkestre og vores evne til at lytte til forskellige perspektiver. Vores evne til at lytte med nysgerrighed og med omhu. Jeg opfordrer jer alle til at se den fulde TED-tale om, hvordan man virkelig lytter. Og læg mærke til, hvordan Evelyn lytter med hele sin krop, især gennem fødderne. For en lyttende nørd som mig, samtalen var transformerende. Det hjalp mig med at genoverveje, at forestille mig, hvad dyb lytning er. Og endnu vigtigere, hvad betyder indflydelse ud over ord? Jeg starter blot med at stille spørgsmålet, ” Hvem er den bedste lytter, du kender, Evelyn?”
Evelyn Glennie:
jeg følte, at en meget god lytter var min far. Jeg følte, at han var ekstremt rolig. Han var en meget stille mand. Og derfor talte han ikke særlig meget. Men han lyttede opmærksomt. Og jeg tror, at du som landmand lytter til mennesker, du lytter til dit miljø, du lytter til det maskineri, du forhandler, du lytter til husdyrene, du lytter til vejret osv.
Oscar Trimboli:
det er interessant i en af stammerne af aboriginer i Australien dadirri er ordet for at lytte. Og det betyder at lytte til dig selv, dit Folk og dit land. Hvad tror du, vi ikke lytter til i fremtiden?
Evelyn Glennie:
jeg tror, at folk lidt mister det faktum, at vi kan lytte til os selv. Vi kan føle, hvad vi føler. At føle noget tager tid. For at lytte til lyden kan du høre eller ikke høre den lyd. Du kan beslutte at høre det eller beslutte ikke at høre det. Men at lytte til noget kræver tålmodighed. Og når vi lytter til vores utrolige motor, som er vores krop, vores utrolige tankelandskab og de beslutninger, vi tager ud fra den lytning af vores tanker. Jeg finder det i min slags industri, hvor vi får en masse nye beskeder fra percussion spillere, der siger, “Evelyn, “hvordan sætter du dine instrumenter op “for sådan og sådan et stykke. Eller hvilke køller bruger du til at spille sådan og sådan et stykke?”Og godt, disse beslutninger i mit tilfælde har alle handlet om at lytte og eksperimentere og have den rejse med det pågældende stykke musik og derefter komme til en beslutning. Det har ikke sendt en e-mail til nogen og sagt, hvordan gør du det? Og jeg vil gøre det på samme måde. Så, og jeg synes, det er meget vigtigt, at fordi vi har adgang til mennesker på denne måde og hurtig adgang også, vi forventer bestemt et hurtigt svar. Hastigheden af alt, hvad der virkelig, tror jeg, ændrer vores lyttefærdigheder. Fordi lytning tager tid, tålmodighed, forlader du tid ved døren. Og du er med den lytteproces, uanset hvor lang tid det tager.
Oscar Trimboli:
min nysgerrighed er pikeret af, hvis vi tænker på en generation i fremtiden eller to generationer i fremtiden. Jeg vil ikke være her, men jeg er bare nysgerrig efter, hvad du tror, de ville sige, at vi ikke lytter til lige nu?
Evelyn Glennie:
mit svar er virkelig os selv, fordi det har en enorm indflydelse på, hvordan vi forholder os til andre mennesker. Og at lytte handler ikke altid om lyd, det handler ofte om ingen lyd. Og jeg har bestemt set dette med det arbejde, jeg laver med demenspatienter, for eksempel, hvor ofte det talte ord går tabt. Men det er tilstedeværelsen. Det er tilstedeværelsen af to mennesker, der er der sammen. Så ingen ord er nødvendigvis talt overhovedet. Men det er tilstedeværelsen og anerkendelsen og faktisk mængden af denne person. Og vi er nødt til at hænge på og værdsætte den værdi, vi har os selv og værdien af andre mennesker, og udveksle denne følelse og derfor respekt.
Oscar Trimboli:
hvad tror du omkostningerne ved ikke at lytte er?
Evelyn Glennie:
omkostningerne er massive, det er massivt. Det kunne være udryddelsen af os. Det er så stort og seriøst det er. Lytning koster absolut ingenting. Det koster os slet ikke noget, hvad angår at være til stede. Til stede for og for os selv. Jeg mener, det er den største gave, vi kan have, og også til andre mennesker. Det koster ikke noget. Og at lytte er ikke en specialiseret ting. Det er ikke noget, vi skal studere. Vi har ikke brug for tilskud til eller noget lignende. Det er simpelthen beslutningen om, hvorvidt vi vil engagere os. Og det er ekstraordinært, hvor effektfuldt det virkelig er. Jeg er lidt tabt for ord med hensyn til hvad det virkelig betyder, men alligevel hvor simpelt det er. Folk forestiller sig, at for at være musiker skal du være en god lytter. For at være et åndedræt menneske skal du være en god lytter, det gør du virkelig. Det har intet at gøre med typen af erhverv eller din baggrund, eller om du er rig eller fattig, eller sort eller hvid, eller hvad det end er. Og jeg tror, at det ord, du har brugt med hensyn til at forklare, hvad lytning er definitionen af at lytte på det oprindelige sprog, er så gribende. Og det er så på en måde ligetil, men alligevel så magtfuldt. Og vi har alle denne mulighed for at engagere os på samme måde hver gang vi vågner om morgenen.
Oscar Trimboli:
jeg har haft denne tro på, at de største historiefortællingskulturer er de største lyttekulturer. Fordi historier lærer os, hvordan vi lytter og er til stede i historiens fulde omfang. Og alligevel, uanset om det er i australske aboriginer eller med Maori eller med inuitterne eller med junglestammerne i Afrika eller Sydamerika, har de et fantastisk forhold til stilhed. Og i Vesten, vi har dette forhold til stilhed, der kaldes den gravide pause eller akavet stilhed.
Evelyn Glennie:
stilhed for mig er sådan en tung lyd på en måde. Det er en lyd, som vi kan manipulere på så mange måder. Det er lidt af fest virkelig. Og som du siger, det kan være en akavet lyd, det kan være en nervøs lyd, det kan være en lettelse, det kan være en skræmmende lyd. Men for mig tror jeg, at det er en lyd, det er en følelse. Stilhed er nærvær. Og vi føler denne tilstedeværelse, tror jeg i lyden af stilhed mere end hvis en bil gik forbi eller en lastbil gik forbi. Vi ville ikke rigtig henvise til lyden af lastbilen. Men lyden af stilhed føler vi det, og vi kommenterer det så meget mere end lyden af en lastbil, eller lyden af en dør, der lukkes eller noget. Og jeg tror, at bare at se stilhed er noget, vi ikke har tid til, eller vi er nødt til at afsætte tid til at skabe stilhed er en slags mærkelig ting, virkelig.
Oscar Trimboli:
Evelyn er ved at forklare et stykke musik. Et stykke musik, jeg ærligt kan sige, at jeg ikke er bekendt med. Det blev komponeret af John Cage i slutningen af 1940 ‘ erne. Det hedder fire minutter og 33 sekunder. Og ironisk nok, hvor jeg har undersøgt det, er der ikke en enkelt præstation, der faktisk var fire minutter og 33 sekunder. De varierer alle ganske lidt. Ikke en af dem var nøjagtigt nøjagtigt fire minutter og 33 sekunder. Baggrunden for dette er, at John Cage placerede sig i et lydisoleret rum på Harvard University. Og mens han var der, alt, hvad han opdagede, var lyden af sin egen krop, lyden af hans hjerteslag, og lyden af al den støj i hans sind også. Mange forskere har funderet om betydningen af fire minutter og 33 sekunder. Og den indflydelse, han havde på John Cage. Eller var musikken blot en reaktion på datidens støjende musik? Eller var det et svar på undertrykkelse af nye ideer på det tidspunkt, hvor i perioden umiddelbart efter Anden Verdenskrig, og omkring dette tidspunkt, at den kolde krig starter? Jeg vil have dig til at tænke over dette koncept. Det er et koncept inden for kunst og arkitektur og mange andre steder. Men det er det sted, det mest ses, kaldes negativt rum. Og negativt rum handler om vigtigheden og fokuset, som at skabe tomt rum vil skabe sige i et maleri. Eller i ByDesign, for at fremhæve noget, for at henlede opmærksomheden, for at henlede opmærksomheden på en del af et billede, eller måske et panorama i et ByDesign, eller måske en bestemt del af dit hjem eller en bygning, der kan være en kontorbygning. Stilhed er det negative rum i at lytte. Det er mellemrummet mellem ordene og lydene, og det hjælper med at henlede opmærksomheden på at lytte anderledes. Det skaber kontrast, det skaber farve, det skaber plads i dit sind for ideen at lande. Så lad os lytte til den måde Evelyn fortolker John Cages fire minutter og 33 sekunder.
Evelyn Glennie:
jeg tror, at vi alle har mulighed for at spille eller udføre John Cages fire minutter 33 sekunder. Og han troede, at der var sådan en ting som stilhed, derfor, hvorfor han komponerede stykket. Og følte at ved at låse sig op i et lydisoleret rum, ville han bevise for sig selv, at der var sådan en ting som stilhed. Men det var faktisk det mest støjende miljø, han kunne finde sig i. For pludselig havde han snakken om sine egne tanker. Og han følte, at hans hjerte bankede. Og det er virkelig derfor, han komponerede dette stykke for at vise folk, at de faktisk har så meget lyd, der løber gennem deres kroppe, og han ville udtrykke det på koncertplatformen. Men selvfølgelig forveksler folk tavshed med denne slags pinlige situation med at have en kunstner på scenen, der ikke gør noget, fordi det hele er stilhed, der ikke er noget grundlæggende at gøre ingenting. Og jeg tror, at det er en misforståelse, at tavshed ikke gør noget. Det handler meget om at gøre noget, og det er simpelthen at være til stede i det øjeblik.
Oscar Trimboli:
jeg havde mulighed for at gå til et helt lydisoleret rum selv for et år siden. Og den altoverskyggende fornemmelse for mig var pulserende blod gennem mine ører, især på ydersiden af mine ører. Vil forene to begreber, som du taler om. Den første er tavshed, som vi har diskuteret. Men den anden er din tro på, at lyd handler om, hvad der sker under overfladen.
Evelyn Glennie:
Absolut.
Oscar Trimboli:
Deltag disse to begreber sammen. For det første ved at forklare lyd er ikke hvad du hører, men det er hvad der er under overfladen.
Evelyn Glennie:
nå, alt har lag til det, alt. Intet er bare endimensionelt på en måde. Og selvfølgelig er lyden så flydende. Det udfylder miljøet. Toppen af rummet, hjørnet af rummet, gulvet, det kommer ind i mødet, det kommer gennem kablerne, det kommer gennem vores kroppe, så det er overalt. Og det kan vi selvfølgelig ikke kontrollere. Meget ofte, hvis jeg går ind i en koncertsal, som jeg aldrig har været i før. Og jeg kan bare spille et par barer eller noget. Og ni gange ud af 10 vil nogen fra hallen sige, hvordan kan du lide akustikken? Nå himlen over jeg har ingen anelse. Faktorer, der sætter akustik, har jeg absolut ingen anelse om. Og når du er i et miljø, det er næsten som at have en første date. Du vil ikke vide alt om den person på den første date. Det vil faktisk vare mange, mange år, før du virkelig kender den person. Og så er der mysterier. Og det er det samme ved at lære det miljø, du er i, at kende. Og jeg tror, hvad der er meget afslørende er, når du arbejder med lydteknikere. Og de mikser tingene op på så mange forskellige måder. Og der er aldrig bare en konventionel måde. De vil eksperimentere. Og det er utroligt, hvad det menneskelige øre ikke kan hente, når du er ved siden af mikrofonen, og det er en slags skurk. Fordi der er en hel verden af lyd, som vi aldrig vil samle op. Bare mennesket er ikke designet til at gøre det. Så for mig som lydskaber vil jeg være i stand til at prøve at forbinde med så mange af lydelementerne som jeg kan, selvom det menneskelige øre ikke kan samle det op. Men hvis det er noget, jeg føler gennem kroppen og forestiller mig min krop som et stort øre, så vil jeg forbinde med det. Det giver mig en slags følelse af barnlig nysgerrighed, når jeg kommer til mine instrumenter eller er sammen med en person eller er i et miljø. Er at virkelig engagere sig i denne situation. Så det er første gang, at du oplever noget. Så, musikstykker til mig, selvom jeg spillede et stykke mange, mange, mange gange, jeg har altid ønsket at føle mig som om det er en verdenspremiere. Det er den første oplevelse med det. Fordi det vil give mig mulighed for at vokse igen med det stykke og finde de lag af lyd og nysgerrighed, som jeg finder, holder mig boblende som musiker. Og det er ofte her, jeg formoder, at min inspiration kommer fra.
Oscar Trimboli:
Her får jeg en mulighed for helt at nørde ud på min dybe lytning. Evelyn vil beskrive forskellige fysiske lyttesteder, hvor hun spiller sine musikkatedraler, koncertsale, teatre, og jeg elsker nuancen og rækkevidden på hendes sprog, når hun forklarer, hvad våd og tør akustik er. Lige nu, jeg er bevidst om, at hun har en så bred vifte af forklarende farver. Og den måde, hun forklarer angrebet på, for eksempel når noget af musikken ikke var en sætning, Jeg var bekendt med. Men jeg kan forestille mig, at hun virkelig angriber med disse køller, da hun skaber denne fantastiske musik. Og det fik mig til at tænke, hvor bevidst er du om den rolle, som dit miljø spiller, når det kommer til at skabe det optimale lyttemiljø for dig og for højttaleren? Jeg spekulerer på, om du overvejer konsekvenserne af selv hvor du sidder. Uanset om du sidder ansigt til ansigt, om du sidder diagonalt overfor dem, om du sidder, måske ikke hvor. Måske går du sammen med dem, og du står over for hinanden på en helt anden måde end hvad du plejede. I går sammen, og I står over for fremtiden sammen og går bare på den måde. Og hvordan skaber det et helt andet lyttemiljø for dig og for dem? Hvordan skaber det en dybere effekt? Hvis vi går ind i den øvelse, i det auditorium, som du har været i for første gang, vil de fleste ikke være opmærksomme på, at akustikken ændrer sig dramatisk, når publikum kommer ind i auditoriet. Og jeg er nysgerrig efter, hvordan du går og justerer dig selv, vel vidende at akustikken er ændret af publikums tilstedeværelse. Og nogle mennesker siger, en fredag aften publikum lyder helt anderledes eller matinee publikum.
Evelyn Glennie:
nå, det er sandt. Og det er virkelig interessant. Og det er det, der er så vidunderligt ved liveoptræden, fordi publikum er så meget en del af en forestilling. De engagerer sig så meget i de beslutninger, vi træffer på scenen, det gør de virkelig. De kan ofte beslutte, hvornår vi vil starte et stykke musik. For hvis de har skabt en atmosfære, der måske tillader mig måske fem sekunder mere af stilheden, den tilstedeværelse. Eller er de den slags publikum, der får mig til at tro, at jeg straks vil starte nu. Og det er en utrolig ting. Så de ændrer virkelig fortolkningen af et stykke musik. Så et publikums magt, tilstedeværelsen af et publikum kan ikke undervurderes. Og jeg tænker for mig, når jeg er i privatlivets fred for mine egne fire vægge derhjemme, når jeg praktiserer noget, har jeg at gøre med mekanikken i det, jeg gør som percussionspiller. Så jeg vælger virkelig de pinde eller køller, og jeg føler, hvordan de er i min hånd. Sørg for, at alt er som det skal være fysisk, fra percussionist synspunkt. Men så, inden for disse fire vægge, jeg bruger det meste af min tid på at øve. Og med det mener jeg, jeg forestiller mig, hvilken type akustisk jeg måske er i. Så er det en våd akustisk, såsom en katedral eller et diagram? Eller er jeg i et udendørs sted? Så du tænker for dig selv. Men vil min lyd vil blive manipuleret af lydteknikerne. Den skal derud. Hele mit dynamiske område bliver nødt til at stige utroligt. Så mit bløde spil vil ikke være intimt længere. Det bliver meget, meget større. Det kommer til at nå et større rum. Der vil være elementer af vind og folk bevæger sig og folk spiser. Og så er hele din afgivelse af den lyd og det stykke musik helt anderledes end hvis du spiller det samme stykke musik i et teater, som er en tør akustisk. Eller en koncertsal, som kan være våd eller tør, eller virkelig våd deroppe, men meget tørrere under balkonen. I det øjeblik, hvor publikum er der. De gør noget for en performer, og det er næsten som om du går på en snor. Beslutninger træffes på et splitsekund. Det sker ikke i privatlivets fred for dine egne fire vægge. Men publikum får det til at ske. Og jeg synes, det er det, der er så vidunderligt ved en liveoptræden. Fordi du aldrig helt kan diktere, hvilken retning der skal gå. Og også du bare denne naturlige form for element, hvorved mennesker er mennesker. Nogle dage har du gode dage, nogle dage har du dårlige dage. Og du kan simpelthen ikke altid analysere, hvorfor det var tilfældet. Det er bare naturen. Det sker bare. Så når du accepterer alle disse ting sammen, er det derfor, at live forestillinger er så utroligt interessante, og hvordan vi kan lære meget om lyden. Så det er interessant. Men det er den tid, hvor du lytter færdigheder handler om at bringe alle dine sanser og mere sammen for at skabe denne mystiske sjette sans. Så det er hvad live forestillinger gør. Det har bare betydet enhver mening, vi har.
Oscar Trimboli:
tænker på store dirigenter, der lytter versus dem, der ikke gør det. hvad tror du adskiller de store dirigenter, der lytter?
Evelyn Glennie:
Nå, jeg føler, at meget af det arbejde, som ledere gør, sker, før de går på platformen. Og hvad jeg finder interessant med fremkomsten af percussionskoncerter er det for længe siden, dirigenter ville se på en skole, og ville se på solo percussion-delen. Og ville kun fordøje rytmen af percussion del. De ville ikke fordøje de samme farver. Så du kan have en del, der har træblok symboler, snare tromme, en koklokke og de ville se rytmen og fordøje rytmen af den del. Men ikke tænke på lyden af koklokke, resonans af symbolet, angrebet og hyppigheden af en træblok og så videre og så videre. Og så er det næsten som om jeg fordøjer eller ser på en brasiliansk Samba-del på den trykte side, så jeg kan se rytmen. Men hvis du så spiller det inden for en samba-skole eller med Samba-gruppe i Brasilien, vil det slet ikke være noget som det, du ser på den trykte side. Gode ledere studerer virkelig denne score ved at lytte til det samme ord. Så de fordøjer hvert element og lytter til resonansen af hvert instrument, de ser på siden.
Oscar Trimboli:
i en på en lytter, selv den måde, du vipper hovedet frem eller tilbage eller bukker dine skuldre eller hvordan du sidder i stolen, måske er det sådan, du vipper hovedet på nakken fra venstre mod højre. Det vil påvirke, hvordan du lytter. Det påvirker ikke kun, hvordan du lytter, men også hvad du lytter til. Hvor bevidst er du om din kropsposition og lyttesignalet, der sender til højttaleren. Jeg ved, at når jeg lytter efter en bevægelse, vipper jeg konstant på hovedet. Hvis jeg lytter gennem mit højre øre. Og jeg ved, at der er noget videnskab bag det. Men jeg er bare nysgerrig, bemærker du, når du vipper din krop, især dit hoved. Og lyt ind fra lidt på en vinkel snarere end lige på. Det spiller også ud for mig i et rum, hvis du virkelig vil komme bag kulisserne med mig. Når jeg træder ind i lokalet, her er et par ting, jeg er virkelig bevidst om, da jeg træder ind i rummet for at sikre, at det er optimalt. Ikke kun for mig, men også for den person, jeg møder. Lad os kalde dem taleren. Så en af de første ting, jeg er virkelig bevidst om, er, at jeg sørger for, at Hvor sidder jeg i forhold til døren for at skabe et sikkert rum til at lytte. Så, jeg vil sørge for, at den person, der besøger mig, placerer en på en i modsætning til en gruppeindstilling. Men selv i en gruppeindstilling er jeg også opmærksom på dette. Jeg sørger for, at de er tættere på døren, end jeg er. Og jeg er især bevidst om dette, når det kommer til at arbejde med ledere, der kan have situationer i fortiden, hvor det ikke har været sikkert for dem at tale op. Det betyder meget lidt for dem. De er måske ikke engang bevidste om det, men ubevidst, de ved, at de hurtigt kunne hoppe ud, hvis de havde brug for det. Jeg er også bevidst om ethvert glas i mødelokalerne og tunge eller forskydningsvægge, fordi de springer lyden rundt. Det er ikke et ideelt akustisk miljø. Så hvor det er muligt, vil jeg sørge for, at hvis der er en slags måde for væggen at absorbere lyd, vil jeg sørge for, at den vender mod mig og ikke dem. Fordi jeg vil have dem til at have det bedste lyttemiljø, jeg kan justere. Men det er bare en anden ting, jeg gør for at hjælpe højttaleren med at lytte til mig lidt enklere og lidt lettere i et mere akustisk miljø til at lytte.
Evelyn Glennie:
det er virkelig forskellen. Jeg synes, at en god dirigent er meget fleksibel. Nå, en fleksibel dirigent vil vide, at han er nødt til at flytte han eller hun vil have flyttet denne platform til forskellige positioner. En ufleksibel dirigent vil holde sig til deres position, fordi det er sådan, de er vant til at opleve lyden. Og hvis de skal bevæge sig måske fem meter på en eller anden måde, kan de pludselig ikke høre violinerne eller gelos eller sådan noget. Og det kan virkelig desorientere dem, lyd vilje. Og så tror jeg, at en fleksibel person vil vide, at lyden bevæger sig. Og lyden vil også blive hørt anderledes for publikum. De i forreste række vil have en anden oplevelse end dem i 20.række eller op på balkonen og så videre.
Oscar Trimboli:
en af de ting, vi ikke har, er en palet eller en formel til at tænke på at lytte. Du talte tidligere om vådt og tørt. Og for de fleste af os kender vi division, subtraktion, multiplikation, tilføjelse. Og jeg elsker at lege med er at lytte som at drikke vin, lytter som forskellige oste, lytter som farver. Og folk tror, jeg er helt tosset, Everlyn. At jeg tænker på at lytte gennem denne meget nuancerede palet. Jeg er nysgerrig, hvordan du tænker på at lytte gennem sprog.
Evelyn Glennie:
Absolut. Og jeg elsker dine beskrivelser, det gør jeg virkelig. Og jeg tror, de er alle helt gyldige, fordi nogle af os selvfølgelig ikke er meget visuelle, nogle af os er mere matematiske. At lytte er personligt for os alle, og det er tilgængeligt for os alle, og vi kan alle give den gave at lytte. Og som jeg ser, er lytning lige så varieret som personlighederne på planeten.
Oscar Trimboli:
den mulighed, du nyder at spille internationalt, spiller du på alle kontinenter. Jeg er nysgerrig efter, hvad du synes at kende et andet sprog og en anden kultur tilføjer din evne til at lytte.
Evelyn Glennie:
jeg finder det i mit tilfælde som musiker og den erfaring, jeg har haft med at rejse rundt i verden, hvor ofte det talte ord kan være en barriere. Jeg taler ikke deres særlige sprog. De taler måske ikke mit særlige sprog. Og det finder jeg fascinerende, for ofte er lyttefærdighederne forbedrede aspekter af den person, som du normalt ikke ville lytte til eller notere, hvis det talte ord var der. Og selvfølgelig, at være musiker, hvorved vi har det ekstra element i at bringe den musikalske ingrediens sammen. Og vel vidende, at vi var nødt til at se middelværdi, musikalsk. Og at vi strikker et stykke sammen. Så bygger det virkelig broerne. Det nedbryder alle disse barrierer. Det bestemt, når det kommer til det talte ord, Jeg tror, vi aldrig kan bruge det som en undskyldning for at kommunikere med nogen ansigt til ansigt. I alderdommen kan der komme et tidspunkt, hvor vi ikke er i stand til at kommunikere verbalt. Men vi kan stadig være i stand til og har det behov for at kommunikere mentalt. Og vi er nødt til at vide, at vi kan bygge disse broer sammen. Og at der er midler til at kommunikere. Og det igen, bare kommer lige tilbage til det centrale aspekt af at lytte og være til stede og føle på en måde værdsat. Så det handler ikke om, hvor mange sprog du kan tale. Det handler om den følelse af, om du vil engagere dig med den person. Der vil altid være en måde at kommunikere på.
Oscar Trimboli:
jeg vil gå til 12 år gamle Evelyn. Og hvad lyttede din musiklærer til, som alle andre ikke var, når det kom til din interaktion med musik i den alder?
Evelyn Glennie:
så alle sine elever som individer. Så med Ron Forbes, den peripatetiske percussion lærer, jeg mener, han var så interessant, fordi han havde disciplinen at komme fra en hær baggrund. Han havde disciplin af hårdt arbejde og fokus og så videre. Men han havde også denne form for elastisk eller fleksibel tankegang, Jeg formoder, i virkelig at respektere sine elever som enkeltpersoner. Så han var i stand til at gøre sin undervisning meget fleksibel i henhold til den person, der tilfældigvis var i rummet på det tidspunkt. Så, du indser, at i min situation, høre lydene var ikke noget, som jeg ville nemt være i stand til at gøre. Og det ville selvfølgelig være anderledes end en anden elev. Selvfølgelig var det det. Så derfor måtte han finde en måde og nødt til at forsøge at forstå, hvad der er lyd. Hvad er lyd. Og hvad er vores kroppe i stand til. Han dybest set, slog en Pauker og indså, at det vibrerede. Så sandsynligvis for første gang slog han den Pauker og lyttede virkelig til det for sig selv. Og han indså, at det vibrerede. Der var en resonans der. At lyden havde en rejse efter virkningen. Og så spekulerede han på, om vi skulle resonere. Vibrerer kroppen på en eller anden måde. Og så, det enkle spørgsmål om kan du føle, at lyden blev sat til mig. Og det var dengang, bare hele åbningen af et landskab, der virkelig vendte mit liv på hovedet. For ellers vil jeg altid kæmpe for lyden, der kom gennem øret. Og der er ingen måde, jeg kunne opretholde, hvis jeg havde at gøre med lyd på den måde, der fuldstændigt ændrede mit liv og fuldstændigt ændrede det forhold, jeg havde med lyd. Forholdet jeg havde med placeringen af lyd. Det forhold, jeg havde med lyden i mig selv, fordi de selvfølgelig ændrede sig, fordi jeg har været i den slags ingenmandsland med at føle lyd. Men også høre lyd gennem øret med høreapparaterne. Det begyndte jeg også at sætte pris på. Og stadig lidt tro på, at lyde kunne høres gennem øret og gav mening om. Og en masse lyde kunne faktisk gøres på den måde og kunne forhandles på den måde. Men ikke med paletten af musikalske lyde, som var så utroligt store. Høj lyd, lave lyde, klappelyde, stinglyde, hjerteanfaldslyde, blød angrebslyd. Og så kommer alle disse lyde sammen. Det var en enorm palet at skulle forsøge at forhandle.
Oscar Trimboli:
Evelyn og hendes musiklærer Ron Forbes, har fået mig til at tænke over, hvordan forholder jeg mig til lyd og til at lytte. Og hvor fleksibel Er jeg i min tankegang, når det kommer til at lytte. En følelsesvæg Evelyn forklarede dette for mig, at der var en stivhed i den måde, jeg tænker på det. Og hun udvidede mine horisonter, så jeg kunne tænke på at lytte med meget mere frihed, end jeg tidligere har gjort. Jeg indså, at gennem denne diskussion med Evelyn, jeg er i stand til så meget mere. Jeg har et bredere lytteområde, end jeg nogensinde gav mig selv kredit for. Jeg indså, at jeg kan lytte anderledes. Jeg kan lytte ikke kun gennem sort / hvid og gennem farver, men måske også i en verden Ud over farver. At sige, får mig væk til at tænke over og lege med min tankegang, ikke kun min lytning. Gad vide hvad det betyder for dig. Og det er en mulighed for dig at tage lyttespørgen og opdage, hvad dine lyttebarrierer kan være, hvis du besøger en listeningquiz.com, det er listeningquiz.com. du kan hurtigt lære om dine lyttebarrierer, og også hvad du skal gøre ved dem også. Et specielt råb og et hattip til 68 personer, der prototype lyttespørgen. Her er nogle af de tilbagemeldinger, de gav. Fordi jeg sidder fast i historiske detaljer. Jeg hjælper ikke folk med at udvikle deres samtale, og jeg har en tendens til ikke at få nok detaljer til at være effektiv. I dag, jeg mødtes med en klient, som jeg skal arbejde med i næste uge. Det var i en støjende cafe, og det var svært at fokusere, fordi jeg nemt få distraheret af alle og alt foregår i rummet. Hvad jeg gjorde i dag var at ændre for at sikre, at jeg fokuserede på kundens øjne og mund, og sørgede for, at mit fokus var der hele tiden. Det hjalp mig virkelig med at fokusere på, hvilken smerte de gennemgik på deres projekt. Det fik mig til at få lidt mere empati. Og jeg var nødt til at stoppe mig selv omkring 10 gange i samtalen med at reagere med noget om mig og mig selv. Det sagde jeg hele tiden internt. I stedet bruger jeg bare sætningen, fortæl mig mere. Det var fantastisk, fordi kunden holdt fortæller mig mere og mere og mere om projektet. Og hvad jeg ikke ville have hørt som et resultat, hvis jeg ikke holdt mig væk fra mine gamle vaner. Det var ikke let, og jeg modtog næsten fordoblet de oplysninger, som jeg normalt gør. De fortsatte også med at sige, at de kunne føle, at kunden også følte sig lyttet til. De sagde, det var deres første møde. Det var lidt af et møde at lære dig at kende. Og jeg talte kun om fem minutter på en hel time om mig selv. De er i et virkelig stressende projekt, og jeg følte, at mødet var mere for dem at have nogen til at lytte til dem, snarere end bare at møde mig. Nogle andre tilbagemeldinger, en af min datters reaktioner i går aftes, da jeg bad hende om at fortælle mig mere, var at hun talte non-stop for 15 minutter om alle detaljer, som jeg sjældent ville have hørt før. Jeg føler, at det vil gøre mig til en bedre forælder. En anden opkaldsmand han Jeg var ikke klar over, at jeg var den dramatiske lyttende skurk. Jeg er mere opmærksom på ikke at tale om min egen historie nu. Jeg plejede altid at gøre dette som en måde at lade personen vide, at jeg forstår, hvad de går igennem. Men nu, jeg indså, at dette kan tage væk fra deres tid, deres historie. Nu stopper jeg mig aktivt med at tale om mine eksempler hele tiden og giver dem plads til at tale. Jeg er også klar over, at jeg måske ikke vil tilbyde en løsning, men faktisk bare lyt, og det er mindre trættende. En anden person har sagt deres evne til fuldt ud at udtrykke sig. Og som et resultat har de været i stand til at gå væk og føle sig meget bedre, de har diskuteret problemet eller problemet med mig uden en løsning. En anden person sagde, Jeg kan forstå, at min lytning handler om at give plads til at dele, at debrief. Jeg tænkte aldrig at tjekke mig selv i spejlet først. Hvor konfronterende er det? Nu tager jeg bare et par dybe indåndinger, især når jeg vil afbryde nogen. Jeg synes, det fungerer rigtig godt. Jeg prøver at være meget mere opmærksom på, hvordan jeg lytter til folk. Den største udfordring, jeg står over for, er, at jeg kæmper for at være opmærksom. Og nu tænker jeg ikke på, hvordan jeg skal reagere, men bare bemærke, at jeg vil. Jeg tror, at alt dette er kommet igennem i Vores forskning, før vi gjorde det lyttende skurke arbejde. Den sidste slags feedback, vi har, er, at jeg føler, at jo mere Jeg lytter til folk, jo mere vil de åbne op, og jo mere vil de løse deres eget problem. Og de føler sig værdsat, fordi de føler sig hørt. Ved at skabe dette rum, er meget lettere for mig som leder. Og jeg kan se, hvor nemt det er at få fire til seks timer tilbage på en dag, Oscar. Hvilket er et sejt løfte fra alt, hvad vi gør omkring det dybe lyttefællesskab. Sådan skaber vi et rum og sted for dig at få fire til seks timer tilbage i din tidsplan hver uge. Hvis du vil lære mere af andre, der er på denne rejse for at blive dybe lyttere snarere end distraherede lyttere, besøg oscartrimboli.com/community. Forbind dig med andre, Lær af andre og lær andre også. Og en hurtig påmindelse, hvis du vil opdage din lyttende skurk, besøg listeningquiz.com. det er listeningquiz.com for at lære mere. Lad os vende tilbage til slutningen af denne samtale med Evelyn. Det er virkelig en glæde for mig at tilbringe tid sammen med hende og udforske hele spektret af, hvad lytning handler om. Så, i slutningen af denne samtale, jeg har bedt Evelyn om feedback om, hvordan hun bemærkede, hvordan jeg lyttede til hende. Så, Bliv med denne samtale helt til slutningen, hvor Evelyn gør et strålende stykke arbejde med at bemærke al nuancen, som hun forklarede det, i hvordan jeg lyttede til hende. Så endelig, lad os lytte til Evelyns sidste stykke fra hendes 2013 TED Talk. Og selvom det er fantastisk musik, synes jeg det er en endnu mere ekstraordinær forestilling. Tak, fordi du lyttede. Så de fleste mennesker vil høre dette på en podcast og vil ikke kunne se det. Og jeg er nysgerrig efter, hvad du har bemærket på den måde, jeg lytter på, som du synes kan være nyttigt for dem, der lytter lige nu?
Evelyn Glennie:
til lytterne derude, når du stiller et spørgsmål, smiler du. Og i slutningen af spørgsmålet smiler du endnu mere . Det hjælper mig virkelig med at bringe en slags glæde, antager jeg, til, hvordan jeg vil besvare et spørgsmål. At alle former for eftertænksomhed. Jeg tror, at det er tempoet i, hvordan du udtrykker et spørgsmål. Det er ikke en forhastet måde. Det er en meget rolig måde. Jeg tror, at det er noget, hvor jeg ikke har andet valg end at svare på dine spørgsmål. Og jeg tror, at det handler om engagement. Så du har en måde om dig. Men du har også en måde, hvorpå du virkelig ønsker at nå ud til folk.
Oscar Trimboli:
ærligt, er der noget, jeg kunne have gjort for at gøre denne samtale mere produktiv for publikum?
Evelyn Glennie:
du har lige konstrueret en vidunderlig samtale. Og så mange af spørgsmålene, har været så godt tænkt over. Og så langt fra ofte de sædvanlige spørgsmål, jeg bliver præsenteret for. Og så finder jeg virkelig, virkelig engagerende og virkelig interessant. Og jeg tror, at du bare har en måde om dig, som jeg tror, at publikum absolut vil engagere sig med. Og det er ganske interessant, fordi folk på en måde som musiker forventer, at jeg spiller hele tiden. Og for at demonstrere noget eller sætte et punkt på tværs. Og bestemt gør jeg det meget, selvfølgelig gør jeg det. Men det er ret rart at kunne få mulighed for at tale om noget, der ikke er afhængig af at få et instrument ud eller gøre noget. Og jeg tror, at det er det vigtige ved at lytte er, at du ikke har brug for smarte værktøjer til at engagere sig i og for at folk kan tænke på netop dette emne. Og lige før jeg glemmer, er det andet element med podcasten. Når jeg siger undertekster, mener jeg, ville det være muligt for hørehæmmede at engagere sig med.
Oscar Trimboli:
så, James er altid godt for mig. Og han var den person, der har sagt, det vil nok være nyttigt for Evelyn, hvis du har en sort baggrund. Så jeg håber det hjalp, fordi jeg var meget bevidst om at skabe en vis kontrast i mit ansigt tilsyneladende. Det er ikke noget, jeg har gjort før. Så forhåbentlig…
Evelyn Glennie:
det har været fantastisk, fordi vi mange gange laver Skype eller samtaler snarere over Internettet, vi har været nødt til at bede folk om at flytte fra vinduet eller fra et lys eller hvad som helst, fordi det faktisk er hårdt arbejde. Men du har bare virkelig tænkt på det glimrende. Og det sætter jeg stor pris på. Så, og meget af vores arbejde handler naturligvis om at tænke på inklusivitet. Og den måde, du har engageret dig i, at det har været fantastisk.
Oscar Trimboli:
nå, selv iført den sorte.
Evelyn Glennie:
jeg ved det .
Oscar Trimboli:
og det tog hele dagen i dag jeg har haft denne off. Og jeg har været nødt til at lyne det op. Jeg har en lille tjekliste på siden her, som jeg har øvet. Og min kone er træt af, at jeg fortæller hende, hvor længe nedtællingen til Evelyns samtale er. Så jeg springer nedenunder nu og springer over rummet og nyder middag med hende og mit barnebarn, Ruby. Og hun vil høre alt om det.