” Hvem taler trods alt i dag om udslettelsen af armenierne?”
det armenske folkedrab var en af de mest overbevisende menneskerettighedskriser under Første Verdenskrig og hjalp med at inspirere Adolf Hitler tre årtier senere til at udføre grusomhederne under Anden Verdenskrig. Hitlers citat er stadig relevant i dag, fordi benægtelsens og revisionismens kræfter stadig stræber efter at fjerne historien om denne enorme forbrydelse mod menneskeheden – det første moderne folkedrab i det 20.århundrede.
det er kun gennem læring og huske tidligere grusomheder, at vi er i stand til at arbejde hen imod deres forebyggelse og blive et mere humant samfund.
den 22.August 1939, som forberedelse til den forestående invasion af Polen, sagde Hitler til Reichmarshal Hermann Goering og de kommanderende generaler i Obersalsberg…
“vores styrke består i vores hastighed og i vores brutalitet. Djengis Khan førte millioner af kvinder og børn til slagtning – med overlæg og et lykkeligt hjerte. Historien ser i ham udelukkende grundlæggeren af en stat. Det er et spørgsmål om ligegyldighed for mig, hvad en svag vesteuropæisk civilisation vil sige om mig.
jeg har udsendt kommandoen – og jeg vil have nogen, der kun udtaler et kritikord udført af en skydegruppe – at vores krigsmål ikke består i at nå bestemte linjer, men i den fysiske ødelæggelse af fjenden. Derfor har jeg lagt mine dødshovedformationer i beredskab-for nu kun i øst – med ordrer til dem om at sende nådesløst og uden medfølelse til døden, mænd, kvinder og børn af polsk afledning og sprog. Kun således får vi det boligareal (lebensraum), som vi har brug for. Hvem taler trods alt i dag om udslettelsen af armenierne?”